2. Praksisafprøvning.

Til min 2. praksisafprøvning vil jeg bruge IBSE-cirkelen som didaktisk model for min aktivitet i Børnehuset Dragen. IBSME står for Inquiry-based- science and mathematics education. Da jeg ikke bruger matamatikdelen til denne aktivitet, kommer modellen til at hedde IBSE Modellen har 8 faser og hver fase har hver sin undervisnings metode. IBSME er en tilgang til undervisning i skolen og dermed ligger det ikke lige til højre benet i forhold til dagtilbuds området, da det ikke er målet at undervise denne målgruppe. Min opgave er at motivere og inspirere børnehavebarnet til at fordybe sig, undersøge/reflektere. Det jeg taler med barnet om, skal kunne danne fundament for dets udvikling og læring frem over(Ejbye-Ernst og Storkholm, 2015).  Jeg har forsøgt at tilpasse modellen og brugt de faser, der giver mening i for hold til min gruppe på 4 drenge på 4-5 år. Vi har lavet forskellige eksperimenter med vand og is.
IBSE-cirklen:

1. Et spørgsmålsfremmende læringsmiljø:

- her har jeg valgt at formulerer spørgsmål ud fra et fagligt fokus der har børnenes interesse -> forsøg med vand og is

Formål: øge elevens ejerskabs fornemmelse, fremme spørgelyst, tage afsæt i elevens egne spørgsmål.

2. Formulering af spørgsmål:

Jeg kan stille spørgsmål der stilladser børnenes hypoteser:

1. en beskrivelse -> hvad tror i der sker......?

2. en forklaring -> hvorfor.....?

3. en begrundelse -> hvordan kan det være at....?

3. Hypotese dannelse:

- børnene fortæller hvad de tror der vil ske under de forskellige forsøg.

4. Diskussion af test design:

- jeg har fastsat rammerne forsøgene skal ske under og børnene eksperimenter med forskellige ting de afprøver.

5. Undersøgelse/eksperiment:

- vi taler om hvad der sker under forsøgene og holder det op mod hypoteserne

6. Validering af data:

- validering sker i det børnene oplever og sanser under forsøgene.

7. Opsamling/konklusion:

- jeg tager fotos løbende under forsøgene, som jeg vil bruge til dokumentation og opsamling sammen med børnene.

8. Nye spørgsmål:

- jeg vil observerer om forsøgene stilladser til nye hypoteser og forsøg.

- Hvad synker til bunds?

- Hvad flyder ovenpå vandet?

Hvad sker der, når vi kommer sukker, bagepulver og salt på isen?

Hvad sker der når sukker, salt og bagepulver kommer i vandet?

Stilladsering til nye forsøg med sand.

Kilde:
 Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte: Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. 1. Udg. Systime, 2015
Guldager, Ida og Auning, Claus. Fibonacci projektet – erfaringer med IBSME i en dansk undervisningskontekst.

SMTTE på 1. praksisafprøvning.

Kompetencemål: den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Sammenhæng: 
I forbindelse med læreplanstemaet natur og naturfænomener, såede min børnehavegruppe tomatskiver og solsikkefrø(4. aktivitet på bloggen). Da vi såede frøene talte vi om, at det er vigtigt at vande og stille bøtterne med frø lyst, for at frøene kunne spire og blive til planter. Jeg hængte en kopi om fotosyntese op, for at børnene kunne se hvordan planten vokser. Børnene er meget optaget af deres spirer og nu vil jeg prøve at opstille forskellige naturvidenskabelige forsøg sammen med en gruppe børn i alderen 4-5 år for at finde ud af, hvad der for planter til at vokse, da jeg ved at børnene for mere viden ved at aktivt at undersøge processen. Til dette har jeg brugt ideer fra http://www.skoven-i-skolen.dk/content/unders%C3%B8g-fotosyntese

Mål: 
At give børnene en forståelse for hvordan planter kan vokse. Jeg vil hjælpe børnene med at forstå og tale om naturen i naturvidenskabenssprog og dermed udvikle handlekompetence(Ejbye-Ernst, 2011). Dette vil jeg gøre ved at opstille forsøg hvor solsikken står i mørke, i skygge, i lys, uden at blive vandet, samt i en pose. Desuden vil jeg lave et forsøg med blade i vand, der bliver sat i mørke, skygge og lys. Vi skal se om vi kan se den ilt, som bladet laver ved fotosyntese.

Tiltag: 
Jeg har 5 bøtter med forskellige mærkater: lyst, mørkt, skygge, i pose, uden vand, desuden jord, solsikkespirer, en mørk bøtte, vand, 3 glas. Børnene skal plante solsikker i de forskellige bøtter.

Tegn: 
Børnene kommer med forslag og ideer til hvad udfaldet af forsøgene kunne blive.
Børnene er interesserede og følger med i processen med forsøgene. Børnene fortæller og stiller spørgsmål.

Evaluering: 
Børnene iagttages og observerers løbende i processen. Jeg evaluerer børnenes udbytte af forløbet sammen med børnene i dialog, samt dokumentere med fotos af forløbet.

Planteholdsopgave.

Basilikum 25 dage.

Peberfrugt 25 dage.

Persille 25 dage

Salvie 25 dage

Hørfrø 25 dage

Alle er plantet i potter.

Skræppe 25 dage

Lancetvejbred 25 dage

Salat, ærter, tomat, chili, hyben er ikke blevet til noget.

Nu er vi i uge 19 og der er sket meget med spirerforsøgene. Kimene er blevet til planter.

Peberfrugt

Hørfrø med hvide blomster.

Skræppe.

Lancetvejbred.

Salvie.

Planteholdsopgave.

Jeg skal her beskrive hvilke brugergrupper planteholdet er velegnet til, samt hvilke behov skal/kan planteholdet tilgodese. Planteholdet kan bruges til de fleste brugere, man skal dog ind tænke alder/funktionsevner kontra hvor hurtigt frø spirer. Fx er karse godt til de helt små, da det hurtig vokser op og kan bruges på æggemaden. De større børn, der har mere tålmodighed og kan hjælpe med til at passe planter, er der flere muligheder. Jeg vil bruge solsikkefrø, tomat, samt forskellige planter der er forspiret, for at de kan se plantens forløb. Vi har planlagt, at plante ud 14 dage efter såning. Hvis såningen mislykkes, vil vi købe krydder urter og blomster, vi kan plante i stedet for. Jeg har sat en seddel op med efterlysning af brugte gummistøvler, som vi vil plante ud i. Støvlerne skal børnene male og derefter hænge og pynte i børnehøjde på vores hegn. De skal have mulighed for at have deres egen plante, de kan passe og fortælle om.
Kompetencemålet for Natur og udeliv er: "Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø"
Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068
Jeg vil her udvælge en brugergruppe og beskrive et pædagogisk forløb i forbindelse med såning og tiden derefter. Til dette bruger jeg SMTTE-modellen:

·         Sammenhæng:

·         Jeg har i min planteholds opgave eksperimenteret med at forsøge at spire ting frø fra min biotop, frø fra mit køkken, samt frø fra frøposer. Denne erfaring vil jeg bruge i uge 16, hvor vi i Børnehuset Dragen, skal arbejde med natur og naturfænomener i sidste etape af forsknings forsøget med Fremtidens Dagtilbud.

·         Mål:

·         børnene oplever hvordan et frø kan blive til en plante og måske til noget vi kan spise. Børnene for viden om at der skal lys og vand i den rette mængde, for at frø kan spirer og gro.  

·         Tegn:

·         børnene er optaget af at så frø og passe dem, samt plante spireren ud i gummistøvler og følge plantens vækst. De fortæller og stiller spørgsmål.

·         Tiltag:

·         vi planter tomatskiver, frø fra rød pebre, solsikkefrø og evt. æblekerner i et gennemsigtigt plastkrus. Vi sætter navn og billede af planterne i kruset, så børnene selv kan følge med, samt fortælle andre om hvad der er sået. Vi planter ud i gummistøvler efter 14 dage.

·         Evaluering:

·         Vi dokumenterer med fotos.

·         Vi observerer børnene under aktiviteten.

·         Vi evaluerer på vores grupper i Fremtidens Dagtilbud, samt her på bloggen.

Pædagogens rolle:

·         Vi har købt jord, frø, hele tomater og har æbler i køkkenet. Vi har fundet gennemsigtige plast krus der skal sås i, samt lamineret skilte med billede af planten og barnets navn

Vi har opdelt børnene i mindre grupper, så vi har mulighed for at fordybe os og have tid til at have dialog, mens vi sår frøene. Den der ikke har gruppe, har ansvar for det praktiske hjælp/omsorg. Pasningen af spirerne foregår sammen med børnene, men de voksne har ansvaret. Min kollega og jeg har ansvaret for planlægning, gennemførelsen, samt  evaluering og afslutning/oprydning af projektet.

Planteholdsopgave.

.

Skræppen er en kraftig plante, der er 50-100 cm høj. Den blomstre i juli - aug og blomsterne er først grønlige, senere brunlige, som sidder i en lang endestillet top. Frugten er en brunlig nød. Denne nød gør at denne plante hører under de dækfrøede frøplanter med to kimblade.

En dækfrøet plante .

Blomsten det vigtigste for planten -> kønsorgan --> befrugtes -> udvikler frø, som spredes og blive til nye planter.

Kronbladene er blikfang og landingsbane for bestøvere. For at et frø anlæg skal kunne udvikle frø, skal det befrugtes af de to sædceller -en til ægcellen og danner kimen. Den anden smelter sammen med ægcellens polkerner og danner frøhvide, som kimen skal leve af - kun ved dækfrøede planter. Der dannes grønkorn, når kimblade kommer frem i lyset. Producere sin egen energi og næring gennem fotosyntese.

Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm. Natur og udeliv, s. 86-87

 kilde: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Nellikeordenen_(Caryophyllales)/skr%C3%A6ppe.

Den bliver betragtet som ukrudt, da den er svær at slippe af med, da den har en kort, tyk, lodret jordstængel, der går over i en tyk pælerod, der stikker langt ned i jorden. Bare et lille stykke rod er nok til at den vokser igen.
Den er almindelig over hele landet, men især hvor der er fugtig, næringsrig jordbund.

Kilde: Bybbro, Tommy(2002). Danmarks store natur leksikon. Politikkens forlag, s. 373.

:
Plantens rødder er med til at holde den på plads, samt at suge næring(kalium, fosfor, kvælstof) og vand op fra jorden. Kulstof, som bladene optager i form af CO2 fra luften, kobler til vand og omdannes til druesukker via fotosyntesen. Druesukker er plantens mad.
Fotosyntesen:

eller Kuldioxid  +  vand  +  sollys  =>  druesukker  +  ilt
6 CO2 + 6 H2O  =>  C6H12O6 + 6 O2

kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

14 dage gammel spirer

Udplantning i potte

1 mdr. gammel spirer

Potterne står i en solrig vindueskarm.

4. aktivitet - spire eksperimenter.

Sammenhæng:
Jeg har i min planteholds opgave eksperimenteret med at forsøge at spire ting frø fra min biotop, frø fra mit køkken, samt frø fra frøposer. Denne erfaring vil jeg bruge i uge 16, hvor vi i Børnehuset Dragen, skal arbejde med natur og naturfænomener i sidste etape af forsknings forsøget med Fremtidens Dagtilbud. Jeg vil her planlægge forløbet med SMTTE-modellen. Jeg vil opdaterer og evaluerer her på bloggen, når vi har gennemført aktiviteten.

Mål:

børnene oplever hvordan et frø kan blive til en plante og måske til noget vi kan spise. Børnene for viden om at der skal lys og vand i den rette mængde, for at frø kan spirer og gro.  

Tegn:
børnene er optaget af at plante frø og passe dem, samt følge plantens vækst. De fortæller og stiller spørgsmål.
Tiltag:
vi planter tomatskiver, frø fra rød pebre, solsikkefrø og æblekerner i et gennemsigtigt plastkrus. Vi sætter navn og billede af planterne i kruset, så børnene selv kan følge med, samt fortælle andre om hvad der er sået.
Evaluering:
Vi dokumentere med fotos.
Vi observerer børnene under aktiviteten.
Vi evaluerer på vores grupper i Fremtidens Dagtilbud, samt her på bloggen.

3. Aktivitet - forsøg med insektfælder.

Denne aktivitet har jeg lavet på min biotop, som et forsøg, for at se hvilken fælde der kunne fange flest insekter.

Forsøg med en udhulet kartoffel og et glas der bliver gravet ned, så insekterne falder ned i den. 

 Efter en dag, er der et enkelt tusindben i kartoffelfælden.

I glasset er der fire tusindben og et par små biller....

Vi prøver forsøget et par dage mere, men det giver ikke et bedre resultat.

Jeg vil bruge forsøget til en pædagogisk aktivitet i Børnehuset Dragen, som vi skal lave i uge 18. Vi skal ud og finde insekter, samt undersøge ligheder og forskelle. 

Sammenhæng:

vi skal finde, undersøge, sammenligne og finde forskelle på insekter i forbindelse med læreplanstemaet, natur og naturfænomener.

Mål:

børnene ved hvor og hvordan de kan finde insekter. Børnene har viden, interesse for insekter og de kender forskel på dem. De ved hvordan de skal passe på insekterne og tør udfordre sig selv med at holde dem i hånden.

Tegn:

de tager initiativ til at finde og undersøge insekterne, mens de holder dem i hånden eller i vores insektglas. De kender navnene på de mest almindelige insekter, der er i vores skov.

Tiltag:

to dage før vi skal i skoven og undersøge insekter, laver vi kartoffelfælder og graver glasfælder ned ved vores skovlegeplads. På dagen tager vi vores skovrygsæk med. Den indeholder pincetter, undersøgelses glas, hvide bakker til indsamling, forstørrelsesglas, insektdug, insektbog. Vi går på opdagelse og samler insekterne i bakkerne. Der kan vi sammenligne dem og inddele dem i grupper. Fx. insekter med 6 ben, 8 ben. Vi kan finde ud af hvor hovedet, øjnene, ørerne eller munden er, ved at bruge insektbogen.

(Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm, Natur og udeliv. S. 110-130)

Evaluering:

Jeg vil dokumentere med fotos, samt observere børnene under forløbet.

Jeg vil reflektere over min gruppes læring i Fremtidens dagtilbud.